SUPERVISION TIL FAGPERSONALE

Jeg tog en 2- årig efteruddannelse i supervision i 2004 og har siden da givet gruppesupervision til jordemødre, plejeforældre, efterskolelærere og massageterapeuter.

Jeg er optaget af, hvorledes fagpersonale klarer problemer og løser konflikter, og hvorledes de bevarer den faglige gejst og interesse i deres fag.

Der er utallige og mange skiftende krav til alle former for fagpersonale, og det kan være en daglig kamp at følge med og føle, at man er på omdrejningshøjde med både ydre og indre krav.

Det er muligt at skabe et arbejdsliv, som giver glæde og overskud – men det forudsætter, at man kan magte de mange krav om udvikling og forandring. Supervision kan blive et værn mod udbrændthed og forråelse og være med til at gøre den forskel, der skaber et meningsfuldt arbejdsliv.

Jeg ser supervision som en nødvendighed i det moderne arbejdsliv. Supervision giver tid og rum til at reflektere, bearbejde og dele problemer og udfordringer om sit arbejdsliv med sine kollegaer.

Supervision går i dybden, deler, dygtiggør og bevidstgør.